Frugtbarhed handler ikke kun om timing. Hvad du spiser, hvordan du sover, hvor meget du bevæger dig, hvor stresset du er, og selv produkterne i dit badeværelsesskab kan have betydning for hormonbalancen, æggenes kvalitet og sædkvaliteten. Intet af det er en garanti, og intet erstatter en samtale med din læge, hvis der er noget galt. Men den follikel, som frigiver hvert æg, begynder at vokse cirka tre måneder før (omkring 85 dage i et klassisk studie af follikelvækst, på engelsk), og nye sædceller bruger omkring to måneder på at nå frem (64 dage i gennemsnit i en undersøgelse af 11 mænd, på engelsk; Lægehåndbogen, skrevet til læger, nævner 74 dage), så det, du ændrer i dag, viser sig først i din cyklus om to til tre måneder, ikke i morgen.
Denne guide gennemgår 9 vaner med kilder bag, som kan hjælpe med at skabe de bedst mulige betingelser for en graviditet, for jer begge. Intet her er en hurtig løsning. Tænk på det som renters rente: små, jævne ændringer lægger sig sammen over det tidsrum, din krop har brug for for at reagere.
- Spis sundt og varieret
- Hold en sund vægt
- Tag stress med ro
- Prioritér søvn
- Drop rygning og alkohol, og begræns koffein
- Bevæg dig, men overdriv ikke
- Skift til færre hormonforstyrrende stoffer
- Følg din ægløsning og kend din timing
- Vid, hvad der er normalt, og hvornår du skal søge hjælp
1. Spis sundt og varieret
Sundhed.dk skriver i sin vejledning til dig, der planlægger at blive gravid: “Spis sundt og varieret”, og at en almindelig sund kost for langt de fleste er nok til at dække fostrets behov (sundhed.dk). Et mønster, der ofte går igen i forskningen, er middelhavskosten. I en græsk undersøgelse af 244 kvinder i deres første ivf-behandling (på engelsk) fik de kvinder, der fulgte middelhavskosten tættest, oftere et positivt graviditetsresultat og et levendefødt barn, men kun kvinder under 35, og kvinderne var ikke fede (BMI under 30). Det var en observationel undersøgelse, så den viser en sammenhæng og ikke en årsag. Tænk på friske grøntsager, fuldkorn, fed fisk, bælgfrugter, olivenolie og nødder i stedet for raffinerede kulhydrater og forarbejdet kød.
Disse næringsstoffer kommer op igen og igen:
- Folinsyre, der forebygger rygmarvsbrok og andre neuralrørsdefekter hos barnet. Sundhed.dk skriver, at man anbefales at tage 0,4 mg folinsyre dagligt fra det tidspunkt, hvor man forsøger at blive gravid, endnu bedre 3 måneder før, og indtil 12. graviditetsuge (sundhed.dk). Samme sted står, at det er svært at få nok folinsyre gennem kosten alene. I vejledningen om kosttilskud står: “Det beskytter bedst, hvis du starter med folinsyre 3 måneder før, du bliver gravid” (sundhed.dk, kosttilskud).
- Zink og selen. Det britiske NHS skriver, at selen spiller en rolle for forplantningen, nævner paranødder som en god kilde og siger, at hvis du spiser kød, fisk eller nødder, kan du få al den selen, du har brug for, gennem kosten. Tilskud er en anden sag: i et forsøg med 2.370 mænd (på engelsk) forbedrede tilskud af folinsyre og zink hverken sædkvaliteten eller chancen for et levendefødt barn.
- Antioxidanter (C-vitamin, E-vitamin og betacaroten), som menes at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Om tilskud forbedrer frugtbarheden, er uklart: Cochrane-oversigter kalder beviserne ikke afgørende for mænd og begrænsede for kvinder (begge på engelsk).
- Omega-3-fedtsyrer, som findes i fed fisk. Sundhed.dk skriver, at man som gravid anbefales mindst 300 til 450 g fisk om ugen, heraf 200 g fed fisk, og at man skal passe på rovfisk og højst spise én dåse tun om ugen på grund af kviksølv (sundhed.dk, kost og graviditet). Når du forsøger at blive gravid, er det en god idé at holde dig til samme valg af fisk, da du ikke ved med det samme, at du er gravid.
Fødevarer med reel evidens bag, delt efter hvad de primært understøtter:
Til æggenes sundhed (hende): bær, spinat, avocado, æg, laks, olivenolie, valnødder, chiafrø, sød kartoffel, citrusfrugter, bønner og linser, for deres antioxidanter, folat og sunde fedtstoffer, næringsstoffer der ofte nævnes i forskning om fertilitet.
Til sædcellernes sundhed (ham): magert oksekød, paranødder, æg, appelsiner, solsikkekerner, blåbær, fed fisk, bladgrøntsager og druer, for deres indhold af zink, selen, C- og E-vitamin og omega-3/CoQ10, næringsstoffer der ofte undersøges i forskning om sædkvalitet.
I vores store guide til kost og vitaminer, når I prøver at blive gravide går vi meget dybere ind i, hvad du skal spise, og hvorfor.
2. Hold en sund vægt
Sundhed.dk anbefaler, at du holder dig normalvægtig (BMI 19 til 25) og skriver, at undervægt kan føre til sporadisk eller ingen ægløsning, mens en meget lav kaloriemængde i kortere perioder (crash dieting) og overdreven træning også kan påvirke ægløsningen (sundhed.dk). For mænd skriver sundhed.dk, at man kan nedsætte DNA-fragmentering i sædceller ved at holde sig normalvægtig og dyrke regelmæssig motion (sundhed.dk, nedsat befrugtningsevne hos manden). Overvægtige kvinder med PCOS og uden normal menstruationscyklus bør ifølge sundhed.dk tabe sig. En uregelmæssig eller smertefuld menstruation kan også have andre årsager, for eksempel endometriose.
Det nyttige fund fra forskningen er ikke “tab dig meget”, men at en moderat ændring kan række: sundhed.dk skriver, at selv moderate vægttab øger sandsynligheden for at få et barn hos overvægtige kvinder med PCOS. I en lille undersøgelse af overvægtige kvinder uden ægløsning (på engelsk) tabte kvinderne i gennemsnit 6,3 kg over seks måneder, 12 af 13 fik ægløsning igen, og 11 blev gravide. Er du undervægtig, går målet den anden vej: sundhed.dk skriver, at undervægtige kvinder med uregelmæssig eller manglende menstruation bør tage på i vægt for at få ægløsning. Det er realistisk og opnåeligt, ikke en total omvæltning.
3. Tag stress med ro
Stress forårsager ikke ufrivillig barnløshed alene. Sundhed.dk skriver, at stress og dårligt psykisk velbefindende blandt kvinder og par i fertilitetsbehandling ikke nedsætter sandsynligheden for at få et barn, “kun hvis den psykiske påvirkning er så stor, at kvindens menstruation udebliver som tegn på manglende ægløsning” (sundhed.dk). Det britiske NHS skriver, at stress i alvorlige tilfælde også kan påvirke ægløsning og sædproduktion. Stress gør desuden hele forløbet, der i forvejen byder på meget venten, sværere at bære følelsesmæssigt.
Det, mange har gavn af:
- Dyb vejrtrækning eller en kort daglig meditation, selv få minutter om dagen
- At skrive dagbog eller tale det igennem med en ven eller din partner i stedet for at gå alene med det
- Blid bevægelse: yoga, gåture udendørs, alt der ikke i sig selv bliver endnu en kilde til pres eller præstation
Føler du dig stresset i din hverdag, bør du kontakte din læge (sundhed.dk, stress). Vores guide om stress, når I prøver at blive gravide går meget dybere ind i emnet, også i, hvad du gør, når det begynder at påvirke jeres forhold.
4. Prioritér søvn
God søvn understøtter hormonerne og giver kroppen tid til at hente sig. En oversigtsartikel fra 2022 over 42 studier (på engelsk) beskriver, at søvnproblemer hænger sammen med kvinders og mænds forplantningsfunktioner, og at der mangler velgennemførte forsøg til at bekræfte det.
Det siger Sundhedsstyrelsen om søvn:
- Voksne på 26 til 64 år anbefales at sove 7 til 9 timer på et døgn med regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter (Sundhedsstyrelsen)
- Undgå lys fra skærme (fx computer, tablets og tv) før sengetid, og undgå koffein og alkohol før sengetid (Sundhedsstyrelsen)
- Et mørkt, stille soveværelse ved en behagelig temperatur: det britiske NHS skriver, at støj, lys og at have for varmt eller koldt kan gøre det sværere at sove
5. Drop rygning og alkohol, og begræns koffein
Af alt på listen er det her området, hvor de danske råd er tydeligst:
- Rygning: sundhed.dk skriver “Undgå aktiv og passiv rygning” og forklarer, at rygning forandrer slimet i livmoderhalsen, hvilket kan hindre sædcellerne i at nå frem til ægget, og at rygning øger risikoen for graviditetstab (sundhed.dk). For mænd nævner sundhed.dk tobak blandt det, man bør undgå for at nedsætte DNA-fragmentering i sædcellerne (sundhed.dk). Har du svært ved at stoppe, kan du få hjælp hos din læge.
- Alkohol: sundhed.dk skriver, at kvinder skal undgå alkohol, når de forsøger at blive gravide, og at mænd skal undgå overforbrug (højst 10 genstande om ugen) (sundhed.dk). Sundhedsstyrelsen anbefaler kvinder, der planlægger at blive gravide, at undgå alkohol ud fra et forsigtighedsprincip (Sundhedsstyrelsen). Mere om evidensen finder du i vores guide om alkohol og sædkvalitet.
- Koffein: grænsen er højst 200 mg koffein om dagen, svarende til cirka 2 kopper kaffe. Det er sundhed.dk’s grænse for gravide (sundhed.dk, kost og graviditet), og fordi du ikke ved det med det samme, når du er blevet gravid, er det også den grænse, vi anbefaler, mens I prøver. Sundhed.dk’s vejledning til dig, der planlægger at blive gravid, nævner en højere grænse på 300 mg om dagen (tre kopper kaffe) for kvinder (sundhed.dk), men den lavere grænse dækker også de første uger, før du ved, at du er gravid.
Du behøver ikke gå til nul på alt fra den ene dag til den anden. Selv en mærkbar nedtrapning kan gøre en reel forskel i de 2 til 3 måneder, der betyder mest. Vil du stoppe med alkohol og kan det ikke lade sig gøre på egen hånd, så tal med din egen læge. Drikker du meget hver dag, så stop ikke fra den ene dag til den anden: sundhed.dk skriver, at man ved et overforbrug af alkohol bør skære gradvist ned, gerne efter aftale med læge, for at undgå abstinenskramper (sundhed.dk, kramper hos voksne).
Ring 112, hvis du eller en anden med abstinenser får kramper, bliver forvirret, ser eller hører ting, der ikke er der (hallucinationer), får kraftige rysteture eller bliver bevidstløs. Kontakt læge med det samme ved andre abstinenssymptomer, fx sved, rysten på hænderne, hurtig puls, kvalme, uro, angst eller søvnløshed: din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten (find din regions lægevagt på sundhed.dk). At ringe 112 ved alle disse tegn er Maia Babys forsigtighedsregel: sundhed.dk skriver “Ved første krampeanfald bør læge kontaktes umiddelbart (112)”, sundhed.dk skriver “Ring 112 ved akut, alvorlig sygdom, ulykker og livstruende situationer”, og det britiske NHS skriver (på engelsk), at man skal ringe alarmnummeret ved hallucinationer, kraftige rystelser og kramper.
6. Bevæg dig, men overdriv ikke
Regelmæssig bevægelse understøtter hormonbalancen, men der er et loft: sundhed.dk skriver, at kvinder, som ikke har normal menstruationscyklus, og som dyrker hård fysisk aktivitet, bør nedsætte intensiteten og frekvensen af træningen for at få ægløsning, og at overdreven træning kan forstyrre kvindens kønshormoner (sundhed.dk). Mænd opfordres til at dyrke regelmæssig motion (sundhed.dk).
Det understøtter kilderne:
- Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag (Sundhedsstyrelsen), fx gåture, svømning eller yoga
- Vær forsigtig med at lægge mere og mere hård træning oven i: i en undersøgelse af 3.628 danske kvinder, der planlagde en graviditet (på engelsk) hang 5 timers eller mere hård motion om ugen sammen med længere tid om at blive gravid, men ikke hos kvinder med overvægt
Vi har skrevet en fuld gennemgang af, hvor grænsen går, og hvorfor, med den reelle forskning bag “overtræning”, i Motion og frugtbarhed: kan overtræning påvirke din cyklus?
7. Skift til færre hormonforstyrrende stoffer
Mange hverdagsprodukter indeholder hormonforstyrrende stoffer, især bisphenol A (BPA), ftalater og parabener, som kan påvirke kønshormonerne hos jer begge. En oversigtsartikel fra 2022 (på engelsk) beskriver sammenhænge mellem bisphenoler, ftalater og parabener og sædkvaliteten, og mellem mænds udsættelse for ftalater og dårligere embryokvalitet og flere mislykkede ivf-behandlinger. Det er sammenhænge, ikke beviste årsager. Miljøstyrelsen skriver, at der er meget, vi ikke ved om hormonforstyrrende stoffer, og at du, hvis du vil være ekstra forsigtig, kan vælge Svanemærkede produkter, som ikke må indeholde stoffer fra EU’s liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer (Miljøstyrelsen).
Gode steder at begynde:
- Skift plastbeholdere og vandflasker ud med glas eller rustfrit stål, især til alt, der bliver varmet op
- Vælg parfumefri og enklere personlige plejeprodukter, hvor du kan, fx med Svanemærket
- Brug miljøvenlige, parfumefri rengøringsmidler
- Luft ud derhjemme jævnligt, og vask frisk frugt og grønt, før du spiser det
Ingen af disse skift er dramatiske hver for sig, men tilsammen mindsker de din samlede påvirkning over tid. Tænker du længere frem, kan du i vores guide om nedfrysning af sæd læse om, hvornår det kan være værd at overveje.
8. Følg din ægløsning og kend din timing
Ægløsningen falder ikke på samme dag hver måned, især ikke ved stress, efter sygdom eller med en naturligt uregelmæssig cyklus. Sundhed.dk skriver, at du for det meste har ægløsning cirka 14 dage før næste menstruation, at det er bedst at have samleje jævnligt i dagene før ægløsningen, og at samleje 2 til 3 gange om ugen er et godt udgangspunkt (sundhed.dk). At kende dit reelle frugtbare vindue (de 5 til 6 dage, der slutter på ægløsningsdagen) er noget af det mest virkningsfulde på hele listen: den amerikanske ASRM skriver (på engelsk), at metoder til at registrere ægløsningen, som ægløsningstests og overvågning af livmoderhalsslim, har vist sig at øge chancen for at blive gravid i en given cyklus.
Sådan kan du følge den:
- Ægløsningstests (LH-tests), som opfanger LH-stigningen i urinen 24 til 36 timer før ægløsningen. Sundhed.dk skriver, at I skal have samleje samme dag, som ægløsningsprøven er positiv, og gerne den følgende dag eller to efter
- Basaltemperatur, som bagefter bekræfter, at ægløsningen er sket: temperaturen stiger normalt med cirka 0,2 til 0,5 grader (sundhed.dk)
- Ændringer i livmoderhalsslimet, en gratis metode, der ofte siger mere, end folk tror: sundhed.dk skriver, at det er normalt at have klart, slimet udflåd i dagene før ægløsningen, men også, at det kan være svært at bedømme
- Apps til at registrere cyklussen: sundhed.dk anbefaler at bruge en app eller kalenderen i nogle måneder, så du kan se et mønster
For hele billedet om timing, se Hvornår kan man blive gravid? Sådan finder du dine frugtbare dage. Og er du nysgerrig på, om de fysiske detaljer omkring sex eller insemination egentlig betyder noget, har vi dækket det direkte i Hjælper sexstillinger egentlig på chancen for at blive gravid? og Hjælper det at ligge ned efter sex?
9. Vid, hvad der er normalt, og hvornår du skal søge hjælp
Nogle ting er helt normale og betyder ikke, at noget gik galt. Det er for eksempel normalt, at noget af sæden løber ud igen efter sex eller insemination, og sundhed.dk skriver: “Nogle kvinder kan have en lille blødning på ægløsningstidpunktet, som er midt mellem to menstruationer” (sundhed.dk, blødning efter samleje). Det er godt at vide, hvad man kan forvente, så du ikke bruger de to uger, du venter, på at være bekymret over noget harmløst. Vores guides om udflåd af sæd efter insemination og hvad der egentlig sker i de to ugers ventetid gennemgår det i detaljer.
Er du gravid eller måske gravid, gælder noget andet. Bløder du, mens du er gravid eller måske gravid, så kontakt din egen læge. Sundhed.dk skriver: “Ved blødning i graviditeten skal du kontakte praktiserende læge eller fødeafdeling” (sundhed.dk, blødning i graviditeten). Bløder du meget, bløder du og har samtidig smerter i underlivet eller nederst i ryggen, føler du dig utilpas eller svimmel, eller får du pludselige, voldsomme underlivssmerter, så kontakt læge med det samme: din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten (sundhed.dk, blødning i tidlig graviditet, sundhed.dk, graviditet uden for livmoderen). Smerter i underlivet, ofte i den ene side, kan også være tegn på graviditet uden for livmoderen, så kontakt læge med det samme. Smerter i skulderen kan også være tegn på graviditet uden for livmoderen (Lægehåndbogen, ektopisk svangerskab, skrevet til læger), så kontakt læge med det samme: din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten. Har du smerter i skulderen og bløder samtidig, eller besvimer du, så ring 112. At ringe 112 ved skuldersmerter med blødning er Maia Babys forsigtighedsregel: det britiske NHS skriver, at man skal ringe efter en ambulance, hvis man er gravid, bløder og har smerter i skulderen (NHS, blødning i graviditeten, på engelsk). Blødning med svage smerter, der tager til, kan være tegn på graviditet uden for livmoderen, og så bør du “straks kontakte en læge” (sundhed.dk, symptomtjekker). Bliver du pludselig meget syg eller bevidstløs, ring 112 (sundhed.dk, alarm 112). Bløder du, efter at en normal graviditet er påvist omkring uge 12, så kontakt læge, jordemoder eller fødested, og bløder du efter uge 20, skal du kontakte fødeafdelingen med det samme, også selv om du ikke har smerter (sundhed.dk, blødning efter 1. trimester).
Det er også godt at vide, hvornår livsstilsændringer ikke længere er det rigtige næste skridt. I Danmark er din egen læge første skridt. Sundhed.dk skriver: “Du bør tage kontakt med din læge, hvis du ikke bliver gravid inden for 1 år”, og: “Der er ikke grund til at vente så længe, hvis du har mistanke om, at der kan være en grund til, at du ikke bliver gravid” (sundhed.dk). I Lægehåndbogen (til læger) står, at en udredning kan begynde tidligere, hvis der er en oplagt årsag, hvis cyklussen er over 35 dage, eller hvis kvinden er over 35 år. En regional vejledning til læger i Region Midtjylland angiver for kvinder over 35 år en udredning efter et halvt års ufrivillig barnløshed, mens en vejledning i Region Hovedstaden nævner 1 år; en fast national regel for ældre kvinder er ikke angivet. Henvisningen til offentlig fertilitetsbehandling skal være modtaget, før kvinden fylder 40 år (Region Hovedstaden). Det er ikke, fordi du har gjort noget forkert med kost eller søvn, men fordi det er værd at få udelukket det, som livsstilsændringer ikke kan løse alene.
Se med: tre gode råd til at blive gravid
Vil du hellere se end læse? I Region Hovedstadens film “3 gode råd til at blive gravid” (2015, godt 2 minutter) forklarer en læge fra Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, at det er vigtigt at have sex i dagene op til ægløsningen, at det er godt at have sex mindst to gange om ugen, at overvægt, rygning og for meget alkohol nedsætter chancen, og at kvindens alder er den allervigtigste faktor. Filmen taler om sex; tidsvinduet er det samme, når I inseminerer. Dens tal afviger fra artiklens: filmen siger, at ægget skal befrugtes inden for seks til syv timer, og at sædcellerne kan leve i op til fire dage, mens sundhed.dk skriver omkring 24 timer for ægget og 2 til 3 dage, helt op til 7 dage beskrevet, for sædcellerne.
Prøv selv: tjeklisten med 9 trin
Din tjekliste med 9 vaner
Tryk på hver enkelt, når du har gjort den til en vane. Gemmes automatisk.
Afsluttende tanker om at øge frugtbarheden naturligt
Frugtbarhed formes af dusinvis af små daglige valg: hvad du spiser, hvordan du sover, hvordan du bevæger dig, hvor stresset du er, og hvad der er i produkterne omkring dig. Intet af det er en hurtig løsning, og intet garanterer et bestemt resultat. Men de har reel, kumulativ kraft, og i modsætning til meget andet råd om at blive gravid er alt på denne liste helt og holdent noget, du selv har indflydelse på.
Start småt. Vælg et eller to områder på listen at fokusere på først i stedet for at forsøge at lægge alt om på én gang. Det, du gør denne måned, er det, din krop faktisk arbejder med om to til tre måneder.
FAQ: naturlige måder at øge frugtbarheden på
Hvad er naturlige måder at øge frugtbarheden på?
Sundhed.dk peger på at undgå rygning, alkohol og andre rusmidler, spise sundt og varieret, dyrke motion, holde en sund vægt, tage folinsyre og have samleje 2 til 3 gange om ugen med fokus på dagene før ægløsningen. Dertil kommer 7 til 9 timers søvn, at begrænse koffein, ikke at træne for hårdt, at begrænse hormonforstyrrende stoffer og at kende dine frugtbare dage. Det er ingen garanti, men det er ting, du selv kan gøre.
Kan livsstilsændringer virkelig forbedre frugtbarheden?
Ja. Forskning forbinder hver af disse faktorer med hormonbalancen, en regelmæssig ægløsning, sædproduktionen og frugtbarheden i det hele taget, og sundhed.dk skriver: “Du kan optimere din fertilitet ved at leve sundt.” Det gælder for jer begge. Livsstil erstatter ikke lægehjælp, hvis der er noget galt, men i mange tilfælde forbedrer den chancerne målbart.
Hvor lang tid går der, før livsstilsændringer virker?
Den follikel, som frigiver hvert æg, begynder at vokse omkring 85 dage før ægløsningen (Gougeon, 1986, på engelsk), og nye sædceller bruger i gennemsnit omkring 64 dage på at nå sæden (Misell og kolleger, 2006, på engelsk; Lægehåndbogen nævner 74 dage), så der går typisk 2 til 3 måneder med jævne ændringer, før du kan forvente at se en reel effekt på din cyklus.
Hvilke fødevarer er bedst for æggenes kvalitet?
Sundhed.dk nævner ingen bestemt fertilitetskost, kun at spise sundt og varieret og tage folinsyre. I forskning om æggenes sundhed går fødevarer rige på antioxidanter og folat oftest igen: bær, spinat, avocado, æg, laks og olivenolie, samt valnødder, chiafrø og citrusfrugter for deres sunde fedtstoffer og C-vitamin.
Hvad kan jeg drikke for at blive gravid hurtigere?
Intet, du drikker, får dig meningsfuldt hurtigere gravid. Sundhed.dk anbefaler dog at undgå alkohol, når du forsøger at blive gravid, og at holde koffein på højst 200 mg om dagen (cirka 2 kopper kaffe) i graviditeten. Det er også den grænse, vi anbefaler, mens I prøver.
Hvornår falder frugtbarheden mærkbart med alderen?
Fertiliteten falder gradvist gennem 30’erne og mere mærkbart efter 35, især fordi både antallet og kvaliteten af æggene falder med alderen. Sundhed.dk skriver: “Kvinder midt i 30'erne har halvt så stor chance for at opnå graviditet per måned, som da de var i 20'erne”, og at fertiliteten falder hastigt efter 40-årsalderen (sundhed.dk, nedsat frugtbarhed). Til sammenligning bliver 80 til 85 % af parrene, hvor kvinden er 25 år, gravide inden for et år (sundhed.dk). Det er en gradvis nedgang og ikke en klippekant, men den er reel, og derfor tæller timing og livsstil begge mere, jo længere tid I har prøvet. Er kvinden over 35 år, kan en udredning begynde tidligere (Lægehåndbogen).
Læs videre: flere guider til at blive gravid
Leder du efter mere evidensbaseret støtte, mens I prøver at blive gravide? Disse guider går dybere ind i beslægtede spørgsmål:
- Kost og vitaminer, når I prøver at blive gravide
- Motion og frugtbarhed: kan overtræning påvirke din cyklus?
- Stress og ufrivillig barnløshed: sådan klarer du dig
- Hvornår kan man blive gravid? Sådan finder du dine frugtbare dage
- Fertilitetsord forklaret: DPO og andre forkortelser
