Selve ægløsningen er én kort begivenhed: der frigives som regel ét æg fra æggestokken, én gang pr. cyklus. Det, der varer længere, er alt omkring den: ægget kan befrugtes i omkring 12 til 24 timer, og de frugtbare dage varer omkring seks, fordi sædceller kan bevare evnen til at befrugte i op til fem dage. Danske kilder er ikke enige om, hvor længe sædcellerne kan leve: sundhed.dk skriver 2 til 3 dage, men at helt op til 7 dage er beskrevet, og en anden side på sundhed.dk skriver 4 til 6 dage.
Så når folk spørger, hvor længe ægløsning varer, mener de som regel tre forskellige ting uden at vide det. Helt ærligt tror jeg, at det er den sammenblanding, der gør, at svarene på nettet er så uenige.
| Hvad du kan mene | Hvor længe det varer | Bedste kilde |
|---|---|---|
| Selve ægløsningen (ægget frigives) | En kort begivenhed. Jeg fandt ingen undersøgelse med en præcis varighed | Sundhed.dk (definition); ingen varighed fundet i de søgninger, der er kørt til denne artikel |
| Æggets levetid efter frigivelsen | Omkring 12 til 24 timer (retningslinjer); 0,5 dage som median, 0,7 dage i en senere oversigt (modeller) | Apoteket.dk; Lægehåndbogen; ACOG (på engelsk); Royston 1982; Ferreira-Poblete 1997. Sundhed.dk nævner også 24 timer og op til 48 timer |
| Sædcellernes levetid | Op til fem dage med evne til at befrugte (forskning); sundhed.dk skriver 2 til 3 dage, op til 7 beskrevet | NEJM 1995 (på engelsk); sundhed.dk |
| De frugtbare dage | Seks dage: de fem dage før ægløsningen plus ægløsningsdagen | NEJM 1995; BMJ 2000; ASRM (alle på engelsk). Lægehåndbogen: de fleste graviditeter ved samleje i de sidste 3 dage før ægløsningen |
Kilder: sundhed.dk; Apoteket.dk; ACOG; Royston 1982; Ferreira-Poblete 1997; Wilcox m.fl., NEJM 1995 og BMJ 2000; ASRM. Alle er linket i afsnittene nedenfor.

Hvor længe varer ægløsning? (Kortere, end de fleste sider antyder)
Ægløsning varer et øjeblik, ikke et døgn. Sundhed.dk skriver: “Fertile kvinder har normalt ægløsning en gang om måneden, midt mellem 2 menstruationer.” Det sker altså én gang pr. cyklus og strækker sig ikke over flere dage.
Du vil se sikre tal på nettet for, hvor lang tid selve frigivelsen tager. Jeg har ikke kunnet finde en primær undersøgelse bag nogen af dem, så jeg gentager ikke et tal her. “Kort” er så præcist, som evidensen ærligt set kan blive.
Det tal, de fleste sider angiver for ægløsningen, “12 til 24 timer”, er i virkeligheden noget andet. Det er, hvor længe ægget overlever bagefter.
👉 Det handlede ikke om, hvor længe ægløsningen varer. Det handlede om, hvor længe ægget og sædcellerne holder.
Hvor længe overlever ægget efter ægløsningen? (Højst omkring et døgn)
Efter frigivelsen kan ægget befrugtes i omkring 12 til 24 timer. Apoteket.dk skriver: “Ægget kan blive befrugtet, hvis det møder en sædcelle i æggelederen de første 12-24 timer efter ægløsningen.” Lægehåndbogen, som er skrevet til læger, siger det samme: “Ægget er befrugtningsdygtigt 12-24 timer.” Dr. Barry Witt, fertilitetsspecialist, forklarer det i ACOG, den amerikanske sammenslutning af gynækologer og fødselslæger (på engelsk), sådan her (fri oversættelse): sædceller kan leve i kvindens krop i op til 5 dage, mens et æg kan overleve i omkring 12 til 24 timer efter ægløsningen.
Danske kilder er ikke helt enige. Sundhed.dk skriver i en artikel, at ægget har “ca. 24 timer til at blive befrugtet af en sædcelle”, og i en anden, at ægget “kan leve i æggelederen i op til 48 timer” (Hvad sker der ved befrugtningen?). Selv den højeste angivelse er altså kun to døgn.
Modeller peger i samme retning, hvis noget lidt kortere. Royston, i Biometrics i 1982 (på engelsk), estimerede æggets mediane overlevelse til 0,5 dage, og en oversigt over modellerne fra 1997 af Ferreira-Poblete (på engelsk) satte den til 0,7 dage. Det er skøn tilpasset data om graviditeter, ikke direkte iagttagelse af æg.
Så det ærlige resumé er nok “omkring en halv dag typisk, højst et døgn”, selv om sundhed.dk også nævner op til to.
Hvor lange er de frugtbare dage? (Seks dage, der slutter på ægløsningsdagen)
De frugtbare dage er omkring seks: de fem dage før ægløsningen plus selve ægløsningsdagen. Det er meget længere end æggets levetid, fordi sædcellerne kan vente på ægget, men ægget kan ikke vente på sædcellerne.
Forskning sætter sædcellernes overlevelse til op til fem dage i kroppen, og det er tallet bag de frugtbare dage: New England Journal of Medicine-undersøgelsen fra 1995 af Wilcox, Weinberg og Baird (på engelsk) fandt, at sædceller bevarer evnen til at befrugte i op til fem dage. De danske kilder angiver kortere tid: sundhed.dk skriver 2 til 3 dage, men at op til 7 dage er beskrevet, en anden side skriver 4 til 6 dage, og Lægehåndbogen skriver 48 til 72 timer. Vi har skrevet mere om det i hvor længe sæden kan overleve i kroppen.
Den NEJM-undersøgelse er der, de seks dage kommer fra. Den fulgte 221 raske kvinder, som planlagde at blive gravide, gennem 625 cyklusser og 192 graviditeter. Forfatternes konklusion (fri oversættelse fra engelsk): “Blandt raske kvinder, der forsøger at blive gravide, kan næsten alle graviditeter tilskrives samleje i en periode på seks dage, der slutter på ægløsningsdagen.”
I 31 af de 625 cyklusser var der intet samleje inden for de seks dage, og ingen af dem endte med en graviditet. American Society for Reproductive Medicine (på engelsk) bruger samme definition: et interval på seks dage, der slutter på ægløsningsdagen. Det passer med, hvad Lægehåndbogen skriver: “De fleste graviditeter indtræder ved samleje i de sidste 3 dage før ovulation.” Sundhed.dk skriver også, at det er bedst at have samleje jævnligt i dagene før ægløsningen.
Hvor stor er chancen for at blive gravid på hver dag omkring ægløsningen? (Tallene dag for dag)
Pr. cyklus stiger chancen for at blive gravid fra omkring 10% fem dage før ægløsningen til omkring 33% på selve ægløsningsdagen, ifølge undersøgelsen af Wilcox, Weinberg og Baird i NEJM i 1995 (på engelsk). Dag for dag lyder skønnene på 10%, 16%, 14%, 27%, 31% og 33%.
| Samlejedag i forhold til ægløsningen | Cyklusser med samleje kun denne dag | Graviditeter i de cyklusser | Graviditetsrate for den enkelte dag | Anslået sandsynlighed for at blive gravid (model, alle 625 cyklusser) ± SE |
|---|---|---|---|---|
| Dag -6 (seks dage før) | ikke i tabel 1 | ikke i tabel 1 | ikke i tabel 1 | 0 (95% CI 0 til 0,12), fra resultatteksten |
| Dag -5 | 12 | 1 | 0,08 | 0,10 ± 0,08 |
| Dag -4 | 24 | 4 | 0,17 | 0,16 ± 0,06 |
| Dag -3 | 13 | 1 | 0,08 | 0,14 ± 0,08 |
| Dag -2 | 28 | 10 | 0,36 | 0,27 ± 0,07 |
| Dag -1 | 38 | 13 | 0,34 | 0,31 ± 0,06 |
| Dag 0 (ægløsningsdagen) | 14 | 5 | 0,36 | 0,33 ± 0,09 |
| Dag +1 (dagen efter ægløsningen) | ikke i tabel 1 | ikke i tabel 1 | ikke i tabel 1 | 0 (95% CI 0 til 0,12), fra resultatteksten |
| I alt | 129 | 34 |
Kilde: Wilcox AJ, Weinberg CR, Baird DD. Timing of sexual intercourse in relation to ovulation. N Engl J Med 1995;333(23):1517-21, tabel 1 og resultatteksten. 221 raske kvinder, 625 cyklusser, 192 graviditeter. “Graviditet” betyder her en graviditet påvist med en meget følsom urintest, så den omfatter også meget tidlige tab.
Et par ting synes jeg er værd at læse ud af tabellen:
- De tre dage, der slutter på ægløsningsdagen, er klart de bedste, med 27%, 31% og 33%.
- Det lille dyk tre dage før (14%, mod 16% dagen før) ligger langt inden for fejlmarginerne. Jeg ville ikke læse noget ind i det.
- Dagen efter ægløsningen er vist som nul, fordi ingen graviditet kunne tilskrives samleje den dag. Forfatterne kunne ikke udelukke en chance på op til 12%, og det er det, konfidensintervallet i tabellen betyder. Hvis du ser en side, der viser en positiv procent for dagen efter ægløsningen og henviser til denne undersøgelse, afspejler den ikke, hvad undersøgelsen fandt.
Alle disse dag-for-dag-data kommer fra par, der bliver gravide ved samleje, ikke ved insemination. Så vidt jeg kan finde, findes der ikke noget tilsvarende datasæt for hjemmeinsemination, så brug tallene som et billede af de frugtbare dages form, ikke som præcise odds.
De kommer også fra raske par i deres første måneder med forsøg. Forfatterne skriver, at par, der har prøvet i seks måneder eller mere, i gennemsnit har lavere sandsynligheder.
Prøv selv: chance for at blive gravid pr. dag
De samme NEJM-tal som i tabellen ovenfor, én dag ad gangen: 10%, 16%, 14%, 27%, 31% og 33% over de seks frugtbare dage, og nul anslået for dagen efter ægløsningen med en øvre grænse på 12%. Vælg en dag for at se, hvor den ligger.
Chance for at blive gravid pr. dag
Vælg en dag i forhold til ægløsningen for at se chancen for at blive gravid i den cyklus, ud fra skønnene dag for dag i New England Journal of Medicine-undersøgelsen fra 1995 (på engelsk) i tabellen ovenfor.
Ægløsningsdagen
33%
anslået chance for at blive gravid i den cyklus
Modelskøn 0,33 ± 0,09 (standardfejl)
Det højeste skøn i undersøgelsen, men kun lige: dagen før (31%) og to dage før (27%) er næsten lige så gode. De frugtbare dage slutter efter i dag.
Stiplet kant: dagen efter ægløsningen er anslået til 0%. Kanten markerer de 12%, som forfatterne ikke kunne udelukke.
Baseret på Wilcox AJ, Weinberg CR, Baird DD. Timing of sexual intercourse in relation to ovulation. N Engl J Med 1995;333(23):1517-21, tabel 1 og resultatteksten. 221 raske kvinder, 625 cyklusser, 192 graviditeter. “Graviditet” omfatter meget tidlige tab.
Godt at vide: disse data kommer fra par, der bliver gravide ved samleje. Jeg kunne ikke finde et tilsvarende datasæt dag for dag for hjemmeinsemination, så brug det som et billede af de frugtbare dages form, ikke som præcise odds. Parrene var raske og i deres første måneder med forsøg, og forfatterne skriver, at par, der har prøvet i seks måneder eller mere, i gennemsnit har lavere sandsynligheder.
Dette værktøj giver generel information, ikke en diagnose eller en forudsigelse for dig. Kontakt din egen læge, hvis I har prøvet i et år uden at blive gravide, eller tidligere, hvis du er over 35, din cyklus er længere end 35 dage, eller der er en kendt årsag. Det gælder også, hvis du bruger hjemmeinsemination.
Hvor længe efter en positiv LH-test har du ægløsning? (Som regel inden for et døgn eller to)
Efter en positiv LH-test derhjemme kan ægløsningen komme når som helst inden for de næste to dage. I udtalelsen fra ASRM (på engelsk) kan ægløsningen indtræde når som helst inden for 2 dage efter en positiv test, og omkring 7% af cyklusserne giver en falsk positiv. Apoteket.dk skriver, at LH stiger 24 til 36 timer før ægløsningen, og at chancen for at blive gravid er størst de næste 2 til 3 dage efter en positiv test.
De mere præcise tal kommer fra blodprøver, ikke fra urintests derhjemme. En undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 1980 (på engelsk) fandt en median på 32 timer fra den første stigning i LH i blodet til ægløsningen, hvor 90% af ægløsningerne lå mellem 16 og 48 timer efter stigningen.
En tysk ultralydsundersøgelse i Human Reproduction i 2000 (på engelsk) fandt, at ægløsningen kom 1 dag efter LH-stigningen i blodet i 51,1% af cyklusserne og 2 dage efter i 43,2%. Den kom aldrig før stigningen.
Begge undersøgelser målte LH i blodet, ikke en urintest derhjemme, så ethvert “præcis så og så mange timer efter en positiv test” er et skøn.
👉 En positiv LH-test betyder, at ægløsningen er på vej, ikke at den sker lige nu. Og så er du allerede inde i dine bedste dage.
Hvad betyder det for timing af sex eller insemination? (Dæk dagene før)
Det praktiske budskab er at dække dagene før ægløsningen i stedet for at vente på selve ægløsningsdagen. I NEJM-tallene (på engelsk) er dagen før (31%) og to dage før (27%) næsten lige så gode som selve ægløsningsdagen (33%), og forfatterne advarer om, at par, der venter, til de har tegn på ægløsning, kan gå glip af tidligere chancer.
En genanalyse fra 1999 i Human Reproduction (på engelsk), som korrigerede for fejlen i at bestemme ægløsningsdagen, placerede faktisk toppen på dagen før ægløsningen, med sandsynligheder tæt på nul bagefter.
Sundhed.dk holder det enkelt: “Hvis du ønsker at blive gravid, anbefales regelmæssigt samleje 2-3 gange ugentligt. Vær opmærksom på at have samleje ved tidspunktet omkring ægløsning.” Og for insemination på klinik skriver Herlev Hospitals fertilitetsklinik, at behandlingen skal planlægges, så sæden bliver insemineret i tiden omkring ægløsningen.
For selve strategien, også hvad du skal gøre på ægløsningsdagen, kan du læse vores guide til hvornår du kan blive gravid.
Hvis du hellere vil høre det fra en læge, handler Region Hovedstadens film “3 gode råd til at blive gravid” (2015, to minutter) med Kathrine Birch Petersen, læge på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, om, hvornår I skal have sex i forhold til ægløsningen, hvor ofte, og hvad der ellers påvirker chancen, blandt andet alder. Den handler ikke om, hvor længe selve ægløsningen varer. Filmen siger, at ægget skal befrugtes inden for seks til syv timer, og at sædceller kan leve op til fire dage, så tallene afviger fra denne artikels (omkring 12 til 24 timer og op til fem dage). Filmen siger også, at ægløsningen altid kommer 14 dage før menstruationen, uanset hvor lang cyklussen er. Det passer ikke med BMJ-undersøgelsen længere nede, hvor tiden fra ægløsningen til næste menstruation varierede fra 7 til 19 dage. Danske kilder er altså ikke enige om dem.
Hvornår skal du kontakte din egen læge? (Sådan siger sundhed.dk det)
Kontakt din egen læge, hvis I har prøvet i et år uden at blive gravide. Herunder kan du se, hvornår du kan gå tidligere, og hvornår du skal søge hjælp med det samme. Jeg ville ikke vente længere end det.
- Et års forsøg. Sundhed.dk skriver: “Du bør tage kontakt med din læge, hvis du ikke bliver gravid inden for 1 år.” Lægehåndbogen, som er skrevet til læger, definerer infertilitet som manglende graviditet efter 1 års regelmæssigt samleje og indicerer henvisning til fertilitetsbehandling efter 1 år.
- Over 35 år eller en kendt eller mistænkt årsag. Gå tidligere. Sundhed.dk skriver: “Der er ikke grund til at vente så længe, hvis du har mistanke om, at der kan være en grund til, at du ikke bliver gravid.” Lægehåndbogen nævner blandt andet kendt endometriose, en cyklus på mere end 35 dage, at kvinden er over 35 år og mandlig infertilitet som grunde til, at udredning kan begynde tidligere. En regional vejledning til læger i Region Midtjylland angiver for kvinder over 35 år udredning efter et halvt års ufrivillig barnløshed. Det er en regional vejledning, ikke en national regel. I Region Hovedstadens vejledning til læger skal en henvisning til en offentlig fertilitetsklinik være modtaget, før kvinden fylder 40 år.
- Hvis du bruger hjemmeinsemination. Den samme grænse på et år gælder for dig. Tal med din egen læge om, hvad der gælder i dit tilfælde, og tag gerne kontakt tidligere, hvis der er en kendt årsag.
- Efter en spontan abort eller en graviditet uden for livmoderen. Den britiske retningslinje NICE NG257 fra 2026 (på engelsk) siger, at tiden fortsætter og ikke starter forfra efter en spontan abort eller en graviditet uden for livmoderen. Sundhed.dk definerer ufrivillig barnløshed som “Ikke opnået graviditet hos par, der har haft regelmæssigt samleje i 1 år”, så spørg din egen læge, hvordan tiden regnes for dig efter en spontan abort. Sundhed.dk skriver, at I skal undersøges, før der er gået 1 år, hvis kvinden tidligere har haft en graviditet uden for livmoderen, og at du bør undersøges, hvis du har oplevet 3 eller flere graviditetstab.
- Uregelmæssig eller udeblivende menstruation. Sundhed.dk kalder en cyklus på mellem 23 og 35 dage normal, og en cyklus på mere end 35 dage tyder ifølge sundhed.dk på, at der ikke er ægløsning. Er din cyklus længere end 35 dage, kan udredning ifølge Lægehåndbogen begynde tidligere end efter et år. Sundhed.dk skriver også, at undervægt, overdreven træning og uheldige spisevaner kan påvirke ægløsningen.
- Smerter, der ikke er almindelige ægløsningssmerter. Smerter i underlivet midt i cyklussen kan være ægløsningssmerter: Lægehåndbogen, som er skrevet til læger, skriver “Midtcykliske smerter tyder på ovulationssmerter” (Lægehåndbogen, akutte underlivssmerter). Er du gravid eller måske gravid, og får du smerter i underlivet, så kontakt læge med det samme: din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten (find din regions lægevagt på sundhed.dk). Sundhed.dk skriver: “Du skal være særligt opmærksom på pludselig opståede og voldsomme underlivssmerter, hvis du er eller kan være gravid” (graviditet uden for livmoderen). Smerterne ved graviditet uden for livmoderen “kan variere fra pludselige stærke smerter nedadtil i maven til en let murrende ømhed” (sundhed.dk, underlivssmerter). Smerterne sidder oftest i den ene side og kan stråle ud mod skulderen (Lægehåndbogen). Har du stærke smerter og er utilpas eller svimmel, kan det være en bristet æggeleder og en større blødning i bughulen. Bliver du pludselig meget syg eller bevidstløs, ring 112 (sundhed.dk, alarm 112). Er du ikke gravid, og er smerterne stærke eller langvarige, så kontakt din egen læge. Aftager akutte smerter ikke, eller kommer der andre symptomer, fx blødning, så kontakt læge med det samme: din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten (find din regions lægevagt på sundhed.dk) (sundhed.dk, underlivssmerter). Er du ikke gravid, og hjælper smertestillende medicin ikke på stærke smerter, eller kommer smerterne igen og igen, så kontakt din egen læge samme dag, og uden for åbningstid lægevagten (find din regions lægevagt på sundhed.dk). Lignende smerter kan komme fra endometriose, cyster på æggestokkene, underlivsbetændelse (fx klamydia) eller en graviditet uden for livmoderen.
- Du kan ikke have samleje, eller det er svært. Tal med din egen læge. Ved vaginisme, ufrivillige muskelkramper omkring skeden ved forsøg på samleje, skriver Lægehåndbogen, at “langt de fleste tilstande kan behandles”. Rejsningsproblemer er også noget, lægen kan hjælpe med (Lægehåndbogen).
Spørgsmål om ægløsning (det, folk faktisk spørger om)
Hvad er de 7 tegn på ægløsning?
Der findes ingen officiel liste med syv. De tegn, danske kilder nævner, er en positiv ægløsningstest med LH (Apoteket.dk), slim fra livmoderhalsen, der bliver mere og sejere og til sidst ligner rå æggehvide, en lille stigning i temperaturen på cirka 0,2 til 0,5 grader (sundhed.dk), som kommer ved ægløsningen og derfor kun viser den bagefter, og for nogle smerter i underlivet midt i cyklussen (Lægehåndbogen). Sundhed.dk skriver, at det kan være svært at bedømme udflådet, og at det kræver nogen erfaring at bruge slimmet til at bestemme ægløsningen. Der er mere i vores guide til symptomer på ægløsning.
Kan jeg blive gravid 1 dag efter ægløsningen?
Det er usandsynligt, og de bedste data siger tæt på nul. I NEJM-undersøgelsen af 625 cyklusser (på engelsk) kunne ingen graviditet tilskrives samleje efter ægløsningsdagen, selv om forfatterne ikke kunne udelukke en chance på op til 12%. Vejledning fra Apoteket.dk og ACOG (på engelsk) siger stadig, at graviditet er mulig i op til omkring et døgn efter, hvilket afspejler æggets levetid på 12 til 24 timer og det, at ingen derhjemme kan finde den præcise time for ægløsningen. Så vent ikke på ægløsningen. Sigt efter dagene før den.
Hvordan ved du, at ægløsningen er overstået?
Du kan ikke mærke, at æggets levetid slutter, men der er tegn bagefter. Sundhed.dk skriver, at temperaturen stiger med cirka 0,2 til 0,5 grader ved ægløsningen, og at slimmet derefter ændrer sig, og skeden bliver mere tør frem til næste menstruation. Den kliniske test er en blodprøve for progesteron: Lægehåndbogen skriver, at den kan tages i midtluteal fase, på cyklusdag 21 eller syv dage før forventet menstruation, for at fastslå, om der har været ægløsning. ESHRE (retningslinjen om uforklaret infertilitet fra 2023, på engelsk) fandt, at temperaturkurver har lavere nøjagtighed end andre måder at bekræfte ægløsning på og er mindre acceptable for patienterne. Menstruationen kommer som regel omkring 14 dage efter ægløsningen: sundhed.dk skriver, at ægget frigøres ca. 14 dage før næste menstruation.
Sker ægløsningen altid på dag 14?
Nej. I BMJ-undersøgelsen af Wilcox, Dunson og Baird fra 2000 (på engelsk) indtraf ægløsningen blandt 69 cyklusser på præcis 28 dage kun i 10% 14 dage før næste menstruation. Tiden fra ægløsningen til næste menstruation varierede fra 7 til 19 dage, så ægløsningen lå alt fra dag 10 til dag 22. Kun omkring 30% af kvinderne havde alle deres frugtbare dage inden for dag 10 til 17. Forfatternes råd (fri oversættelse): “Kvinder bør have at vide, at tidspunktet for deres frugtbare periode kan være meget uforudsigeligt, selv om deres cyklus normalt er regelmæssig.” Sundhed.dk skriver, at de allerfleste med regelmæssig menstruation har ægløsning 12 til 14 dage før næste menstruation, og at en normal cyklus varer 23 til 35 dage.

Det, tallene ikke fortæller (god timing er ingen garanti)
Kun omkring 37% af cyklusserne i NEJM-undersøgelsen var overhovedet i stand til at føre til en graviditet, uanset timing. Det var raske par tidligt i forsøget. Den modellerede chance pr. cyklus var 37% med samleje hver dag og, uden særlig timing omkring ægløsningen, 33% med samleje hver anden dag og 15% én gang om ugen. For levendefødte alene giver modellen 25%, 22% og 10%.
Jeg synes faktisk, det er det venligste tal i hele undersøgelsen. God timing øger oddsene. Den garanterer ikke en cyklus.
Så hvis du ramte de rigtige dage og alligevel fik en negativ test, er det mest bare sådan, oddsene fungerer, ikke noget du gjorde forkert.
Det er mærkeligt at planlægge sin måned omkring en begivenhed, der varer et øjeblik. Det er trættende, det kan tage lysten ud af tingene, og det rammer jer begge. Vær gode ved hinanden.
Læs videre: nyttige guides til at blive gravid
Hvis du kunne bruge det her, går disse lidt dybere ned i det, jeg kun strejfede:
- Hvornår kan man blive gravid? Det bedste tidspunkt i cyklussen
- Hvor længe kan sæden overleve i kroppen?
- Symptomer på ægløsning: det jeg selv overså
- Hvornår kan man tage en graviditetstest efter ægløsning?