Lidt menstruationssmerter er normalt. Kramper, som du kan klare med paracetamol eller ibuprofen, som varer en dag eller to, og som ikke forhindrer dig i at leve dit liv, er almindelige og forventelige. Menstruationssmerter, der forhindrer dig i at arbejde, studere eller komme ud af døren, eller som bliver værre måned efter måned, skal du ikke bare bide dig igennem. Dem er det værd at tage alvorligt.
👉 “Det hører bare med til at være kvinde” er ikke en diagnose. Det er ofte netop den sætning, der forsinker diagnosen.
Jeg vil være ærlig om, hvorfor jeg endte med at dykke så dybt ned i det her. Så mange kvinder i Maia-fællesskabet har nævnt, næsten i forbifarten, at deres menstruationer altid har været “slemme”, som om det bare var en kendsgerning om deres krop og ikke et symptom, der er værd at få undersøgt. Nogle af dem havde prøvet at blive gravide i flere måneder, før nogen satte brikkerne sammen. Det her er mit forsøg på at samle, hvad jeg faktisk har lært, ordentligt kildebelagt og ikke bare en gentagelse af det, der bliver sagt rundt omkring.
Hvad er normale menstruationssmerter?
Lette til moderate kramper nederst i maven, som nogle gange strækker sig til lænden eller lårene, i dagene før eller under din menstruation, er helt almindelige. Sundhed.dk skriver: “Næsten alle kvinder prøver at have menstruationssmerter. Det er typisk normalt og skyldes ikke nogen sygdom” (sundhed.dk, menstruationssmerter).
Det kaldes primær dysmenoré, og det sker, fordi din livmoder trækker sig sammen. Sundhed.dk skriver: “Man mener, at det er en gruppe stoffer, der hedder prostaglandiner, som får livmoderen til at trække sig sammen” (sundhed.dk, primær dysmenoré). Smerterne sidder typisk midt i nedre del af maven, men kan stråle om til ryggen og ned i lårene, og de varer som regel en dag, selv om nogle plages i flere dage.
Sundhed.dk skriver, at du kan lindre menstruationssmerter ved at “dyrke motion og ved at bruge en varmedunk”, og om smertestillende medicin: “Det bedste middel er tabletter med ibuprofen, dem kan du købe uden recept” (sundhed.dk, primær dysmenoré).
Det er udgangspunktet. Det er ikke ingenting, men det skal ikke styre dit liv.
Hvornår er menstruationssmerter ikke normale?
Det kaldes sekundær dysmenoré, når der ligger en underliggende årsag bag. Sundhed.dk skriver: “Hvis der kommer kraftigere smerter, efter man har haft normale menstruationssmerter i en længere periode, kalder man det for sekundær dysmenoré. Her kan smerterne skyldes sygdom i underlivet” (sundhed.dk, menstruationssmerter). Sundhed.dk’s side om endometriose er en god primær kilde, og det er værd at tage menstruationssmerterne alvorligt, hvis de:
- Forhindrer dig i at gøre normale ting, som at gå på arbejde, i skole eller træne
- Bliver værre fra cyklus til cyklus i stedet for at forblive nogenlunde ens
- Varer længere end selve din menstruation i stedet for at aftage inden for en dag eller to
- Ikke hjælper på almindelig smertestillende medicin (paracetamol, ibuprofen) i normale doser
- Kommer sammen med kraftig blødning eller store blodklumper
- Kommer sammen med smerter ved samleje
- Viser sig som underlivssmerter mellem menstruationerne og ikke kun under dem
Endometriose Fællesskabet, en dansk patientforening, skriver: “Menstruationssmerter er almindelige, men de skal kunne lindres og være til at leve med” (Endometriose Fællesskabet). Sundhed.dk skriver om kraftig blødning: “Gå til læge, hvis du bløder så meget, så det generer dig i det daglige, eller du føler dig træt” (sundhed.dk, kraftige menstruationer). Kan du genkende flere af tegnene, er det en rigtig god grund til at kontakte din egen læge og ikke noget, du i det uendelige skal indrette dig stille og roligt efter.
Hvad forårsager kraftige menstruationssmerter?
Nogle få konkrete, navngivne tilstande ligger bag de fleste tilfælde af menstruationssmerter, der går ud over det almindelige. Sundhed.dk nævner endometriose, adenomyose, muskelknuder og sammenvoksninger i bækkenet efter en underlivsinfektion blandt de hyppige årsager til sekundær dysmenoré (sundhed.dk, menstruationssmerter). Her er fire af dem:
- Endometriose: væv, der ligner livmoderslimhinden, sidder uden for livmoderen (på æggestokkene, æggelederne, blæren, tarmene eller i bughulen). Sundhed.dk skriver: “Endometriosevæv bliver påvirket af kvindelige kønshormoner på samme måde som slimhinden i livmoderen”, så det reagerer stadig på din hormoncyklus, men har ingen steder at gå hen. Det giver betændelse, smerter og nogle gange arvæv (sundhed.dk, endometriose).
- Adenomyose: lignende slimhinde vokser ind i selve livmoderens muskelvæg, hvilket kan give kraftige, smertefulde menstruationer og en forstørret livmoder. Endometriose Fællesskabet skriver: “Hos kvinder med adenomyose kan livmoderen være forstørret” (Endometriose Fællesskabet, om adenomyose). Sundhed.dk skriver: “Ved adenomyose er der som regel også smerter ved menstruationen” (sundhed.dk, kraftige menstruationer).
- Muskelknuder (fibromer): godartede knuder i eller omkring livmoderen, som kan give smerter og kraftig blødning afhængigt af størrelse og placering. Sundhed.dk skriver: “Hvis muskelknuderne bliver store eller er uheldigt placeret, kan de give gener” (sundhed.dk, muskelknuder i livmoderen).
- Underlivsbetændelse (PID): infektion i livmoderen, æggelederne, æggestokkene eller bughinden, som oftest kræver behandling med antibiotika (sundhed.dk, underlivsbetændelse).
Nogle gange opstår kraftige kramper uden, at nogen af disse er til stede. Ikke hvert tilfælde af kraftige menstruationssmerter har en tilstand, der kan påvises, men det er stadig værd at få en udelukket. Sundhed.dk skriver om kraftigere smerter efter en periode med normale smerter: “Det kan også være et naturligt fænomen, som ikke skyldes sygdom” (sundhed.dk, menstruationssmerter). Sundhed.dk nævner også spiral som en hyppig årsag og skriver, at kobberspiral ofte giver kraftigere blødning og flere menstruationssmerter (sundhed.dk, sekundær dysmenoré).
Endometriose: hvorfor bliver det så ofte overset?
Endometriose fortjener sit eget afsnit, fordi det er helt almindeligt og samtidig underdiagnosticeret. Sundhed.dk skriver: “Det skønnes, at ca. 10% af kvinder i den fødedygtige alder i Danmark har endometriose”, og at usikkerheden om antallet skyldes, at “diagnosen kan være svær at stille” (sundhed.dk, endometriose).
Symptomer, der går ud over en typisk dårlig menstruation, er blandt andet:
- Kraftige menstruationssmerter, der forstyrrer hverdagen
- Smerter ved samleje
- Kraftige eller uregelmæssige menstruationer
- Fordøjelsesgener omkring din menstruation (oppustethed, forstoppelse, kvalme)
- Smerter i lænden
- Vedvarende træthed
- Smerter ved afføring eller vandladning, især under din menstruation
- Svært ved at blive gravid
Sundhed.dk nævner smerter ved menstruation og ved samleje, nedsat frugtbarhed og gener fra tarm og blære, og Endometriose Fællesskabet nævner også smerter ved vandladning og afføring, uregelmæssig blødning, forstoppelse eller diarré, kvalme og træthed (sundhed.dk; Endometriose Fællesskabet, symptomer).
Ingen af dem bekræfter endometriose alene. Sundhed.dk skriver: “Da mange kvinder har moderat til svære menstruationssmerter uden egentlig sygdom i underlivet, er der et stort krydsfelt mellem kvinder med normale forhold og kvinder med endometriose” (sundhed.dk, endometriose). Sammen, især hvis flere af dem viser sig igen og igen, er de en reel grund til at spørge din egen læge direkte om det, med navns nævnelse.
Den reelle forsinkelse i diagnosen
Hvor lang tid går der, før man får stillet diagnosen i Danmark? Endometriose Fællesskabet skriver: “Der går i gennemsnit fem til syv år, fra en kvinde mærker de første symptomer på endometriose, til diagnosen stilles” (Endometriose Fællesskabet, diagnosticering).
Jeg vil også rette noget, jeg selv oprindeligt tog forkert her: meget indhold nævner “7 til 10 år” som den gennemsnitlige britiske ventetid på en endometriosediagnose. Det tal er forældet. Endometriosis UK’s seneste rapport (2026, på engelsk) sætter den aktuelle britiske gennemsnitlige ventetid til 9 år og 4 måneder, op fra 8 år i 2020, og den er endnu længere i etnisk forskellige befolkningsgrupper, omkring 11 år (rapporten som pdf, på engelsk). 39 % af de adspurgte skulle til lægen 10 gange eller flere, før endometriose overhovedet blev mistænkt.
Det er ikke en lille forskel. Det er forskellen på at opdage noget tidligt og at leve med det uforklaret i en årrække.
Det handlede ikke om ikke at sige noget, men om ikke at blive troet de første mange gange. Endometriose Fællesskabet skriver: “Mange kvinder med endometriose opsøger derfor læge og behandlere flere gange. En del får stillet mindst én forkert diagnose, før endometriosen påvises” (Endometriose Fællesskabet, diagnosticering).
En laparoskopi (kikkertundersøgelse), en lille operation, kan bekræfte endometriose, men den bliver ikke længere behandlet som den eneste vej: den nyeste europæiske retningslinje (ESHRE, 2022, på engelsk) udfordrer laparoskopi som guldstandard for diagnosen. Sundhed.dk skriver: “Sammenholdt med sygehistorien kan forskellige undersøgelser, f.eks. ultralydsundersøgelse gennem skeden, give mistanke om at du lider af endometriose” (sundhed.dk, endometriose), og Endometriose Fællesskabet nævner en ultralydsscanning hos gynækologen, nogle gange suppleret med en MR-scanning (diagnosticering). Din egen læge kan sætte processen i gang, som regel ved at henvise dig til en gynækolog, men en normal undersøgelse udelukker ikke endometriose: “kan den gynækologiske undersøgelse vise helt normale forhold”, fordi mange endometriosefiltrater er små (Endometriose Fællesskabet).
Se: en gynækolog om stærke menstruationssmerter
Vil du hellere se end læse? I den her korte film (2025, 1 minut og 19 sekunder) fortæller en gynækolog fra Region Nordjylland, hvad du bør gøre, hvis du har stærke menstruationssmerter. Region Nordjylland beskriver filmen med ordene: “Det skal ikke gøre ondt at have menstruation.” Filmen er kort og erstatter ikke afsnittene her på siden om, hvornår du skal kontakte læge.
Hvordan menstruationssmerter og endometriose kan påvirke din frugtbarhed
Ikke alle med endometriose har svært ved at blive gravide, men en betydelig del har, af nogle få konkrete, mekaniske grunde. Sundhed.dk skriver, at kvinder med endometriose “kan have sværere ved at blive gravid”, men at graviditeten, når den først er i gang, typisk forløber som hos andre (sundhed.dk, endometriose):
- Arvæv fra endometriose kan give sammenvoksninger i eller omkring æggelederne, som kan blokere dem (sundhed.dk, endometriose)
- Betændelse kan forstyrre ægløsningen eller det, at et befrugtet æg sætter sig fast. Endometriose Fællesskabet skriver, at endometriosevævet “udskiller stoffer, som gør det svært for sædcellen at befrugte ægget og svært for et befrugtet æg at sætte sig fast” (Endometriose Fællesskabet, symptomer)
- Hormonforstyrrelser kan gøre cyklussen mindre forudsigelig, hvilket gør det rigtig svært at følge ægløsningen og time den
Graviditet er stadig i høj grad mulig med endometriose, enten naturligt eller med hjælp som insemination (IUI), reagensglasbehandling (IVF) eller laparoskopisk operation for at fjerne endometriosen. Sundhed.dk skriver: “I nogle tilfælde er der behov for hjælp for at opnå graviditet, enten ved hormonstimulation og inseminationer eller ved reagensglasbehandling (in vitro-fertilisering)”, og: “Da endometriose kan være medvirkende årsag til barnløshed, anbefales kvinder med endometriose ikke at udskyde forsøg på graviditet for længe” (sundhed.dk, endometriose). Prøver du at blive gravid med en tilstand med smertefulde menstruationer, har det tendens til at betyde endnu mere end ellers at følge din ægløsning omhyggeligt (ægløsningstests, basaltemperatur eller observation af livmoderhalsslim), fordi cyklussen kan være mindre forudsigelig fra start, og et sæt med ægløsningstests kan gøre det rigtig meget nemmere at holde styr på. Vores guide om stress og ufrivillig barnløshed er også værd at læse, hvis det tynger dig at prøve at blive gravid sammen med smertefulde menstruationer.
Hvornår skal du til lægen, og hvornår er det akut?
Kontakt din egen læge, hvis:
- Smerterne jævnligt forhindrer dig i at gøre normale daglige ting. Sundhed.dk skriver: “Hvis du har behov for at være sygemeldt eller ikke kan passe din uddannelse under menstruationer, selvom du bruger håndkøbsmedicin, bør du søge læge” (sundhed.dk, sekundær dysmenoré)
- Smerterne er blevet værre over flere cyklusser
- Almindelig smertestillende medicin ikke hjælper på dem
- Du har smerter ved samleje
- Du har svært ved at blive gravid sammen med smertefulde, kraftige eller uregelmæssige menstruationer. Sundhed.dk skriver: “Du bør tage kontakt med din læge, hvis du ikke bliver gravid inden for 1 år”, og: “Der er ikke grund til at vente så længe, hvis du har mistanke om, at der kan være en grund til, at du ikke bliver gravid” (sundhed.dk, til dig der planlægger at blive gravid). Lægehåndbogen, der er skrevet til læger, skriver, at hvis der er en oplagt årsag, for eksempel kendt endometriose, en cyklus på over 35 dage eller en alder over 35, “kan udredning påbegyndes tidligere” (Lægehåndbogen), og en regional vejledning til læger fra Region Midtjylland nævner et halvt års ufrivillig barnløshed for kvinder over 35 (Region Midtjylland). Gælder det offentlig behandling, skriver Region Hovedstaden: “Henvisningen skal dog modtages inden kvinden fylder 40 år” (regional vejledning til læger).
Få akut hjælp: kontakt læge med det samme, altså din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten (find din regions lægevagt på sundhed.dk), hvis du får pludselige, kraftige smerter i underlivet, især hvis de kommer sammen med feber eller opkastning, eller hvis du føler dig svimmel eller utilpas, fordi det i sjældne tilfælde kan være tegn på noget, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed (som en cyste på æggestokken, der springer eller drejer sig), og ikke menstruationssmerter i sig selv. Sundhed.dk skriver om en cyste, der drejer sig: “Hvis en cyste drejer sig rundt (torkverer), og blodforsyningen til cysten derved bliver afklemt, kan det give akutte mavesmerter”, og “Ved akutte smerter i den nederste del af maven, der ikke svinder inden for kort tid, skal du søge læge akut” (sundhed.dk, cyster på æggestokkene). Bløder du så kraftigt, at du føler dig utilpas, for eksempel får kvalme, hjertebanken eller bliver svimmel, så kontakt også læge med det samme (sundhed.dk, kraftige menstruationer). Bliver du pludselig meget syg eller bevidstløs, eller besvimer du, så ring 112: “Ring 112 ved akut, alvorlig sygdom, ulykker og livstruende situationer” (sundhed.dk, alarm 112). Sundhed.dk’s egen vejledning om underlivssmerter er værd at læse direkte, hvis du er i tvivl i situationen.
Er du gravid eller måske gravid og har smerter eller bløder? Bløder du, mens du er gravid eller måske gravid, så kontakt din egen læge. Sundhed.dk skriver: “Ved blødning i graviditeten skal du kontakte praktiserende læge eller fødeafdeling” (sundhed.dk, blødning i graviditeten). Bløder du meget, bløder du og har samtidig smerter i underlivet eller nederst i ryggen, føler du dig utilpas eller svimmel, eller får du pludselige, voldsomme underlivssmerter, så kontakt læge med det samme: din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten (sundhed.dk, blødning i tidlig graviditet, sundhed.dk, graviditet uden for livmoderen). Smerter i underlivet, ofte i den ene side, kan også være tegn på graviditet uden for livmoderen, så kontakt læge med det samme (sundhed.dk, graviditet uden for livmoderen). Smerter i skulderen kan også være tegn på graviditet uden for livmoderen (Lægehåndbogen, ektopisk svangerskab, skrevet til læger), så kontakt læge med det samme: din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten. Har du smerter i skulderen og bløder samtidig, eller besvimer du, så ring 112. At ringe 112 ved skuldersmerter med blødning er Maia Babys forsigtighedsregel: det britiske NHS skriver, at man skal ringe efter en ambulance, hvis man er gravid, bløder og har smerter i skulderen (NHS, blødning i graviditeten, på engelsk). Blødning med svage smerter, der tager til, kan være tegn på graviditet uden for livmoderen, og så bør du “straks kontakte en læge” (sundhed.dk, symptomtjekker). Bliver du pludselig meget syg eller bevidstløs, ring 112 (sundhed.dk, alarm 112). Bløder du, efter at en normal graviditet er påvist omkring uge 12, så kontakt læge, jordemoder eller fødested, og bløder du efter uge 20, skal du kontakte fødeafdelingen med det samme, også selv om du ikke har smerter (sundhed.dk, blødning efter 1. trimester).
Hvad hjælper egentlig mod menstruationssmerter?
Mens du finder ud af, om der ligger en underliggende årsag bag, eller håndterer en, er der et par ting, der reelt hjælper de fleste:
- Varme. En varmedunk mod underlivet eller lænden er en af de enkleste og bedst dokumenterede måder at lindre kramper på. Sundhed.dk skriver: “Undersøgelser tyder på, at fysisk aktivitet, yoga og varme kan hjælpe på menstruationssmerter” (sundhed.dk, menstruationssmerter).
- Blid bevægelse. En gåtur eller lidt blid yoga kan hjælpe, selv når det er det sidste, du har lyst til.
- Betændelsesdæmpende kost. Kost med mere omega-3 og grønne bladgrøntsager og mindre forarbejdet sukker og mejeriprodukter bliver ofte nævnt ved menstruationssmerter, men evidensen er mere blandet end for varme eller bevægelse, så se det som noget, der er værd at prøve, og ikke som en garanti. Endometriose Fællesskabet skriver: “Der findes ikke én kost, som passer til alle” (Endometriose Fællesskabet, kost og livsstil).
- Almindelig smertestillende medicin, brugt rigtigt. Ibuprofen virker blandt andet ved at nedsætte dannelsen af prostaglandiner, stofferne, der får livmoderen til at trække sig sammen (Endometriose Fællesskabet, behandling), så det virker som regel bedre at tage det ved de første tegn på smerter og ikke vente, til det er slemt. Sundhed.dk skriver: “Du skal tage en dosis med det samme, du mærker smerterne komme, og ikke vente, til du har meget ondt” (sundhed.dk, primær dysmenoré).
- Bækkenfysioterapi eller akupunktur. Begge er værd at undersøge, hvis smerterne er tilbagevendende, især sammen med en mistænkt tilstand som endometriose. Endometriose Fællesskabet nævner fysioterapi som et supplement til behandlingen (behandling), og sundhed.dk skriver: “Akupunktur og såkaldt TNS behandling hjælper for nogle” (sundhed.dk, primær dysmenoré).
📌 Vil du vide mere om, hvordan du kan støtte din krop, dækker vores guide til 9 naturlige måder at øge din frugtbarhed på beslægtede emner.
Medicinske muligheder, du bør kende til
Hvis livsstilstiltag ikke er nok alene, er der reelle medicinske muligheder, som din læge kan tale med dig om, selv om det er værd at sige ligeud, at nogle af dem (især de hormonelle) ikke kan forenes med aktivt at prøve at blive gravid, så hvilke der giver mening, afhænger meget af, hvor du er i din rejse.
Stærkere receptpligtig smertestillende medicin. Hvis ibuprofen eller paracetamol fra håndkøb ikke hjælper på smerterne, kan lægen ordinere noget stærkere eller en kombination, der virker bedre for dig. Sundhed.dk skriver: “Ved stærke smerter kan lægen udskrive stærkere smertestillende medicin, der kun kan fås på recept” (sundhed.dk, menstruationssmerter).
Hormonelle behandlinger (p-piller, minipiller eller hormonspiral) kan nedsætte menstruationssmerterne markant for mange, ved at gøre livmoderslimhinden tyndere eller ved at undertrykke ægløsningen. Sundhed.dk skriver: “P-piller virker nemlig sådan, at de sørger for, at man ikke får ægløsning. Når man ikke får ægløsning, danner man ikke prostaglandiner” (sundhed.dk, primær dysmenoré), og “Hormonspiralen virker regulerende på menstruationen og mindsker både blødningsmængde og smerter” (sundhed.dk, sekundær dysmenoré). De hjælper rigtig mange med smertefulde menstruationer, endometriose inklusive, men de virker også som prævention, så de er ikke den rigtige samtale at tage, mens du aktivt prøver at blive gravid. Det er godt at kende til før eller efter et forsøgsvindue, ikke nødvendigvis under det.
Tranexamsyre kan ordineres specifikt mod kraftig blødning sammen med smerter, uden at påvirke hormonerne eller frugtbarheden, hvilket gør det til en rigtig brugbar mulighed at spørge om, hvis kraftig menstruation er en stor del af det, der gør dine menstruationer svære. Sundhed.dk skriver: “Tranexamsyre er et blodstørknende stof, som hindrer kraftige blødninger hos mange. Man tager det som tabletter under blødningen, som regel de første 3 dage af menstruationen” (sundhed.dk, kraftige menstruationer).
Laparoskopisk operation for at fjerne endometriosen er en mulighed ved bekræftet endometriose, der giver betydelige smerter eller frugtbarhedsproblemer, og den kan bedre både symptomer og chancerne for at blive gravid for nogle, selv om det er et større skridt, som normalt er forbeholdt tilfælde, hvor andre tilgange ikke har virket. Sundhed.dk skriver: “75 % af opererede patienter har færre smerter bagefter”, og at kirurgisk behandling kan bedre frugtbarheden i nogle tilfælde (sundhed.dk, endometriose).
Ingen af dem er et første skridt. Det er godt at vide, at de findes, så en samtale med din læge føles som en reel drøftelse af muligheder og ikke som noget, du går ind til uforberedt.
FAQ: menstruationssmerter
Hvor mange menstruationssmerter er normalt?
Lette til moderate kramper, der hjælper på smertestillende medicin fra håndkøb og aftager inden for en dag eller to efter menstruationens start, er almindelige. Smerter, der stopper dine normale aktiviteter eller bliver ved med at blive værre, er ikke noget, du bare skal acceptere som normalt.
Hvad forårsager kraftige menstruationssmerter?
Endometriose, adenomyose, muskelknuder og underlivsbetændelse er de mest almindelige underliggende årsager. Nogle gange opstår kraftige kramper uden en årsag, der kan påvises.
Hvordan ved jeg, om mine menstruationssmerter er for slemme?
Hvis de gang på gang forhindrer dig i at arbejde, studere, træne eller klare dagligdagen, eller hvis almindelig smertestillende medicin ikke hjælper, er det en god grund til at kontakte din egen læge.
Kan endometriose give frugtbarhedsproblemer?
Det kan det, gennem arvæv, betændelse eller hormonforstyrrelser, men mange med endometriose bliver stadig gravide, enten naturligt eller med lægelig hjælp.
Hvornår skal jeg have akut hjælp ved menstruationssmerter?
Får du pludselige, kraftige smerter i underlivet, især med feber eller opkastning, eller føler du dig svimmel eller utilpas, så kontakt læge med det samme: din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten (find din regions lægevagt på sundhed.dk). Det kan i sjældne tilfælde være tegn på noget som en cyste på æggestokken, der springer eller drejer sig. Er du gravid eller måske gravid og har smerter i underlivet, fx i den ene side eller pludselige, voldsomme smerter, eller smerter i skulderen, så kontakt også læge med det samme: din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten. Er du gravid eller måske gravid, så kontakt din egen læge, hvis du bløder. Bløder du meget, bløder du og har samtidig smerter i underlivet eller nederst i ryggen, føler du dig utilpas eller svimmel, eller får du pludselige, voldsomme underlivssmerter, så kontakt læge med det samme på samme måde. Efter uge 12: kontakt læge, jordemoder eller fødested ved blødning. Efter uge 20: kontakt fødeafdelingen med det samme ved enhver blødning, også uden smerter. Har du smerter i skulderen og bløder samtidig, eller besvimer du, så ring 112. Bliver du pludselig meget syg eller bevidstløs, så ring 112.
Hvor lang tid tager det at få stillet diagnosen endometriose i Danmark?
Endometriose Fællesskabet skriver, at der i gennemsnit går fem til syv år fra de første symptomer, til diagnosen stilles. I Storbritannien er tallet ifølge Endometriosis UK’s seneste rapport (2026) 9 år og 4 måneder, længere end de “7 til 10 år”, der ofte nævnes, og endnu længere i etnisk forskellige befolkningsgrupper.
Hvorfor er menstruationer så smertefulde for nogle og ikke for andre?
Individuelle niveauer af prostaglandiner, smertefølsomhed og om en underliggende tilstand som endometriose eller adenomyose er til stede spiller alle en rolle. Det er sjældent kun én faktor.
Hvis du ikke tager andet med herfra, så tag det her: du behøver ikke en diagnose for at have lov til at sige, at dine menstruationssmerter ikke er normale, og du behøver ikke vente i årevis for at blive taget alvorligt. Stol på det, din krop fortæller dig, skriv det ned, og bliv ved med at spørge, også selv om det første svar, du får, er “det er bare menstruation”. Nogle gange er det det. Nogle gange er det slet ikke, og du er den eneste, der kan blive ved med at skubbe på for at finde ud af, hvad af de to det er.
