Sæddonor: 4 veje, priser og loven i Danmark

I Danmark kan du blive gravid med sæd fra en sæddonor på fire måder: med en donor fra en sædbank via et offentligt sygehus, med en donor fra en sædbank via en privat klinik, med en kendt donor, som du tager med til en klinik, eller med en kendt eller online-fundet donor og hjemmeinsemination uden en sundhedsperson. De tre første går gennem en klinik, og siden 1. juli 2018 må donorsæd kun distribueres til godkendte vævscentre, fertilitetsklinikker, hospitalsafdelinger eller autoriserede sundhedspersoner (vævsloven § 9 a). Den ene detalje ændrer næsten alt andet: undersøgelsen af donoren, hvem der juridisk er forælder, og hvad dit barn senere kan få at vide.

Søger du på "sæddonor", er de fleste resultater en sædbank eller en klinik, der beskriver sin egen vej. Det her er derfor en neutral gennemgang af alle fire: hvad hver vej koster efter klinikkernes egne prislister i 2026, og hvad loven og myndighederne faktisk siger, med deres ord og ikke mine.

Reglerne her er de danske, og lovene er ændret flere gange siden 2022, så kig altid på datoen på de sider, du læser. Og er IUI, åben donor eller medmor nye ord for dig, så forklarer vores ordliste over fertilitetsbegreber dem.

Hvordan finder du en sæddonor i Danmark? (De fire reelle veje)

Der er fire veje til en sæddonor i Danmark, og tre af dem går gennem en klinik, som er omfattet af loven om assisteret reproduktion. Den fjerde, en kendt eller online-fundet donor og hjemmeinsemination uden en sundhedsperson, koster ikke noget hos en klinik og er den eneste, som loven ikke dækker: den gælder kun behandling, "der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar" (§ 1).

Fire veje til en sæddonor i Danmark sammenlignet (priser som vist på klinikkernes sider den 21. og 22. oktober 2026)

Kilder, alle set den 21. og 22. oktober 2026: prislisterne fra Copenhagen Fertility Center, IVF-syd (gældende fra 1. april 2026), Frederiksberg Fertilitet og European Sperm Bank; Region Hovedstadens vejledning til læger om infertilitet (opdateret 10.01.2025); bekendtgørelse nr. 1452 af 1. december 2025 om assisteret reproduktion; vævsbekendtgørelsen (BEK nr. 58 af 18. januar 2019, bilag 7); Lex om sædbanker (30. juni 2025); børneloven med ændringerne i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og lov nr. 1687 af 30. december 2024. Øvrige kilder står i afsnittene nedenfor. Hver pris er én kliniks listepris, ikke et landsgennemsnit.

Kort sagt: på et offentligt sygehus betaler regionen både behandlingen og donorsæden, på en privat klinik koster en donor for eksempel 6.500 til 9.000 kr. oven i inseminationen, en donor må i Danmark højst give 12 graviditeter, og med en åben donor kan barnet få donorens identitet at vide, når det fylder 18 år. En kendt donor uden en klinik giver ingen af de garantier.

Prøv selv: sammenlign de fire veje på det, der betyder mest for dig

Tabellen er meget at læse på en telefon. Sæt kryds ved det, der betyder mest for dig, så ser du de samme celler fra tabellen, vej for vej og med de samme ord. Værktøjet rangerer ikke vejene og vælger ikke en for dig.

Sammenlign de fire veje

Sæt kryds ved det, der betyder mest for dig. For hvert punkt ser du, hvad tabellen ovenfor siger om alle fire veje, med de samme ord. Værktøjet rangerer ikke vejene og vælger ikke en for dig.

Hvad betyder mest for dig? Sæt så mange krydser, du vil.

At donoren er undersøgt for sygdomme Klarhed over, hvem der er juridisk forælder At mit barn kan få donorens identitet at vide som 18-årig Lavere pris En grænse for antal graviditeter pr. donor

Vis alt Ryd

Sæt kryds i et eller flere felter ovenfor for at sammenligne de fire veje.

Det siger loven om vej 4 (en privat aftale): en sædbank må kun distribuere donorsæd til "godkendte vævscentre, fertilitetsklinikker, hospitalsafdelinger eller autoriserede sundhedspersoner" (vævsloven § 9 a), og loven om assisteret reproduktion gælder kun behandling ved en sundhedsperson (§ 1). Uden en klinik er der altså ingen lovpligtig test af donoren og ingen grænse for, hvor mange børn han får.

Ikke juridisk rådgivning: dette er generel information om dansk lov, ikke juridisk rådgivning. Bruger du en kendt donor, så tal med Familieretshuset og en familieretsadvokat, før I går i gang.

Hvornår skal du kontakte lægen: kontakt din egen læge, hvis du ikke er blevet gravid inden for 1 år, og tidligere, hvis du har mistanke om en årsag. Er kvinden over 35 år, kan udredningen ifølge Lægehåndbogen begynde tidligere. Ingen dansk side siger, efter hvor mange hjemmeinseminationer du skal søge hjælp.

Hvad koster en sæddonor i Danmark i 2026?

Det kommer helt an på, om du bliver behandlet offentligt eller privat. På et offentligt sygehus betaler du hverken for behandlingen eller for donorsæden: Region Hovedstadens vejledning til læger skriver, at udgiften til donorsæd betales af patienten selv ved behandling i speciallægepraksis, "i modsætning til behandling på hospitalerne, hvor regionen afholder udgiften". Det kræver en henvisning fra egen læge.

Privat betaler du selv. Copenhagen Fertility Center viste den 22. oktober 2026 9.000 kr. for en åben donor (ID Release) og 6.500 kr. for en anonym donor (Non-ID release) fra klinikken selv, og 1.500 kr. pr. gang i håndteringsgebyr, hvis du har købt sæden i en sædbank. Inseminationen kommer oveni, for eksempel 3.500 kr. hos IVF-syd og 5.000 kr. hos Frederiksberg Fertilitet. Køber du hos en sædbank, er prisen pr. strå ofte i euro: European Sperm Bank skriver 775 til 1.375 euro pr. strå uden moms, plus 130 euro i forsendelse til Danmark. Jeg har ladet euro stå som euro, fordi jeg ikke har tjekket en vekselkurs. For en privat donor findes der ikke et pålideligt beløb, så det giver jeg ikke.

👉 Priserne på selve behandlingerne og hele billedet finder du i vores guide til hvad fertilitetsbehandling koster.

Er donorsæd gratis i det offentlige? (Ja, på de offentlige sygehuse)

Ja, når du bliver behandlet på et offentligt sygehus. Udgiften til donorsæd betales af patienten selv i speciallægepraksis, "i modsætning til behandling på hospitalerne, hvor regionen afholder udgiften" (Region Hovedstaden). Ifølge sundhed.dk kan enlige kvinder og kvinder med en kvindelig partner få behandling med sæd fra en anonym eller ikke-anonym sæddonor, og det sker "oftest i kvindens egen cyklus uden brug af hormonstimulation" (sundhed.dk, nedsat frugtbarhed).

Der er dog grænser. Regionerne må kun behandle til første og andet barn (lov nr. 1212 af 26. november 2024), henvisningen skal være modtaget, før kvinden fylder 40 år, og enlige kvinder med højst ét barn kan henvises "på lige fod med heteroseksuelle og lesbiske par" (Region Hovedstaden). Fertilitetsbehandling er heller ikke omfattet af ventetidsreglerne (Region Sjælland), så der kan være ventetid.

Uden for det offentlige betaler du donorsæden selv. Nogle private klinikker inseminerer gratis med en henvisning fra egen læge: Copenhagen Fertility Center viser 0 kr. pr. insemination med henvisning og 4.500 kr. uden, men donorsæden betaler du stadig. Om chancen skriver det britiske NHS, at over halvdelen af kvinder under 40, der får IUI, bliver gravide inden for 6 cyklusser (NHS, på engelsk). Samlet blev der i 2022 udført "mere end 6.000 behandlinger med donorinsemination" i Danmark (sundhed.dk).

Hvem er juridisk forælder, når du bruger en sæddonor?

Med en donor fra en sædbank via en klinik er donoren ikke juridisk far. Med en kendt donor afhænger det af, om en sundhedsperson er med, og af de erklæringer, I skriver under på før inseminationen. Ærligt talt er det her det afsnit, jeg ville læse to gange, for en aftale mellem jer og donoren afgør det ikke.

Den kvinde, der føder, er mor. Børnelovens § 30 siger i den konsoliderede tekst fra 2019: "Den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet." Lov nr. 227 af 15. februar 2022 har siden fjernet ordene "der er blevet til ved assisteret reproduktion", og lov nr. 1687 af 30. december 2024 har fra 1. januar 2025 tilføjet en undtagelse: "medmindre moderskab, faderskab, medmoderskab eller medfaderskab er fastslået efter kapitel 1 b, 5 b eller 5 c". Kapitel 5 b handler om danske altruistiske surrogataftaler.

En donor til en sædbank er ikke far. Ifølge § 28 anses en sæddonor ikke som far, "hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar", medmindre andet følger af §§ 27, 27 a, stk. 1, eller 27 b.

Din partner ved behandling på en klinik. Bliver du behandlet af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses din ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, "hvis denne har givet samtykke til behandlingen og barnet må antages at være blevet til ved denne" (§ 27). Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være far, eller at kvinden skal være medmor. Det gælder, uanset om I er gift.

En kendt donor på en klinik. Er I to kvinder og bruger en kendt donor, anses donoren som far, hvis han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, medmindre alle tre skriftligt erklærer, at din partner skal være medmor (§ 27 a). Har du ingen partner, anses en kendt donor som far, hvis han skriftligt har givet samtykke til, at netop du bliver behandlet, og skriftligt har erklæret, at han skal være far (§ 27 b).

Hjemmeinsemination uden en sundhedsperson. Lov nr. 227 af 2022 indsatte denne regel i § 27: "Er en kvinde blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil og barnet må antages at være blevet til ved inseminationen", og samtykket "skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset" (§ 27, stk. 2). Siden 2. september 2024 sker det digitalt, og samtykket og erklæringen "skal underskrives digitalt af alle parter" (bekendtgørelse nr. 985 af 2024). Familieretshuset skriver: "Hvis du vil have fastslået et medmoderskab, skal proceduren begynde inden selve behandlingen med insemination eller assisteret reproduktion." Er I to kvinder og bruger en kendt donor, er donoren far, hvis han giver samtykke og erklærer det, medmindre alle tre erklærer, at partneren skal være medmor (§ 27 a, stk. 3 og 4).

Metoden betyder også noget. Reglerne i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3, handler om en kvinde, der er blevet insemineret. Bliver hun gravid ved samleje i stedet, er det et spørgsmål til en familieretsadvokat, hvad det betyder for forældreskabet.

Uden blanketterne. I sager, som ingen af de andre regler dækker, er udgangspunktet i § 27 c, at manden, hvis sæd er brugt, anses som far, medmindre sæden er brugt uden hans viden eller efter hans død. Paragraffen er ændret i 2022 og igen ved lov nr. 1687 af 30. december 2024, der ændrer "sæddonor" til "mand". Der findes endnu ingen samlet, opdateret udgave af børneloven på retsinformation.dk, så læs den præcise ordlyd i ændringslovene.

Når en sundhedsperson har været med. Familieretshuset ændrede i oktober 2023 praksis, efter at "Højesteret har den 26. januar 2023 afsagt dom, hvor en medmor blev registeret, selv om graviditeten var opnået ved hjemmeinsemination uden tilstedeværelse af en læge eller anden sundhedsfaglig person." I sagen havde forældrene før inseminationen haft en samtale med deres praktiserende læge. Om det gælder i jeres situation, er et spørgsmål til Familieretshuset.

Dette er generel information om dansk lov, ikke juridisk rådgivning. Bruger du en kendt donor, så tal med Familieretshuset og en familieretsadvokat, før I går i gang.

Vil du læse en virkelig historie om to mødre og en donor, er Two Mums, One Donor and a Positive on the Third Try værd at læse (på engelsk; ægte historier udgives på originalsproget, uden oversættelse, så de forbliver autentiske). Historien foregår i Storbritannien, og britiske regler om forældreskab gælder ikke i Danmark.

Kan en sæddonor i Danmark være anonym?

Ja. I Danmark kan du vælge. Bekendtgørelsen om assisteret reproduktion siger kort: "Sæddonor kan være anonym eller ikke-anonym." (§ 16). Lex beskriver tre former: "Når man skal vælge sæddonor og donationsform, kan man vælge mellem anonym donation, åben donation og kendt donation."

• Anonym donor: sædbanken må kun videregive oplysninger om donorens "hudfarve, hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt" (§ 16).
• Åben donor: ifølge Lex kan barnet "få oplysning om donors identitet når det fylder 18 år".
• Kendt donor: I finder selv donoren, så identiteten er kendt fra starten.
• DNA-test: det britiske tilsyn HFEA advarer donorer om, at en DNA-test, man tager derhjemme, kan afsløre deres identitet tidligere (HFEA, på engelsk).

Vil du hellere høre noget af det her drøftet, så har Det Etiske Råd, som rådgiver Folketinget om etiske spørgsmål, en kort video fra debatten "Hvor sikker skal donorsæd være?" på Folkemødet 2015. Den handler ikke om anonymitet, men om noget tæt beslægtet: hvor meget kommende forældre kan og skal vide om donorens sundhed. Du hører Søren Ziebe, klinikchef på Rigshospitalet, Anne-Marie Vangsted fra Sundhedsstyrelsen og Jacob Birkler fra Det Etiske Råd. Den varer knap 4 minutter, er fra 2017 og har ingen undertekster, og reglerne er ændret siden, senest med en ny bekendtgørelse i december 2025.

Hvor mange børn må en sæddonor få i Danmark, og gælder grænsen i udlandet?

En donors sæd må højst give 12 levedygtige graviditeter hos kvinder, der bor i Danmark. Sædbanken skal ifølge § 17 i bekendtgørelsen sikre, at antallet "ikke overstiger 12 med geografisk spredning", for donorer rekrutteret efter 1. marts 2013. Grænsen stopper ved landegrænsen.

• Grænsen står i en bekendtgørelse fra december 2025, som erstattede den tidligere fra 2015. Den tæller graviditeter, ikke familier, og der er en undtagelse for søskende: har du allerede et barn med donoren, kan sædbanken "undtagelsesvist" udlevere mere sæd fra ham.
• Ingen grænse for hele verden. Dansk ret tæller kun graviditeter hos kvinder bosat i Danmark. European Sperm Bank skriver: "The majority of our donors have a limit of 75 families", altså 75 familier i hele verden.
• En privat donor har ingen grænse. Grænsen gælder kun sæd, som en sædbank (et vævscenter) distribuerer.

Sædbanken skal også sikre, at donoren "ikke tidligere har fungeret eller fortsat fungerer som sæddonor i en anden sædbank" (§ 18), og den sundhedsperson, der har ansvaret for behandlingen, skal melde en levedygtig graviditet til sædbanken senest 14 dage efter, at den er konstateret (§ 20).

Hvad siger loven om en privat sæddonor og hjemmeinsemination?

Hjemmeinsemination er ikke forbudt i Danmark, men en sædbank må ikke sende donorsæd hjem til dig. Siden 1. juli 2018 må humane væv og celler "alene distribueres eller eksporteres til godkendte vævscentre, fertilitetsklinikker, hospitalsafdelinger eller autoriserede sundhedspersoner" (vævsloven § 9 a, indsat ved lov nr. 388 af 2017). Paragraffen står ikke i den samlede udgave af vævsloven fra 2014 på retsinformation.dk, men i ændringsloven. European Sperm Bank svarer på spørgsmålet "Kan donorsæd sendes til min privatadresse?" med: "Nej. Af hensyn til sikkerhed og gældende regler sender vi kun til godkendte fertilitetsklinikker eller autoriserede sundhedspersoner."

Derfor findes assisteret hjemmeinsemination. Her sendes sæden til en autoriseret sundhedsperson, som du selv vælger, og som inseminerer dig hjemme. Sædbanken skriver, at det kan være "a medical doctor, a nurse, a gynaecologist or a midwife" (European Sperm Bank).

Hvad der er strafbart, og hvad der ikke er. Loven om assisteret reproduktion gælder kun behandling, der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar (§ 1), og efter den lov kan donoren og den kvinde eller det par, der samtykker, ikke straffes (§ 29, stk. 2). Vævsloven kræver derimod tilladelse til at teste, opbevare og distribuere celler (§ 4). En privat donor, der havde givet sæd til flere par via en hjemmeside, blev i 2023 frifundet i Vestre Landsret. Ifølge LGBT+ Danmarks referat af dommen (ikke selve dommen) bekræfter landsretten, "at simple hjemmeinseminationer ikke er omfattet af vævslovens krav", og den lagde vægt på, at donoren havde en personlig relation til parrene og ikke fik penge (LGBT+ Danmark, 17. november 2023).

Apps, hjemmesider og sociale medier. Det britiske tilsyn HFEA er bekymret for, at apps, hjemmesider og sociale medier, der hjælper donorer, som udnytter andre eller donerer igen og igen, udsætter folk for alvorlige medicinske, juridiske og følelsesmæssige risici med livslange følger. HFEA skriver også, at nogle uregulerede donorer, der donerer igen og igen, står bag mere end 200 børn i Storbritannien (HFEA, på engelsk).

Penge. Vævsloven har som formål "at fremme frivillig og vederlagsfri donation af humane væv og celler" (§ 1).

Forældreskabet står i afsnittet ovenfor. Også her gælder: dette er generel information, ikke juridisk rådgivning. Tal med Familieretshuset og en familieretsadvokat, før I går i gang.

Hvad er ændret, og hvad kan ændre sig?

En del er allerede ændret. Fra 2. september 2024 kan en partner blive far eller medmor efter hjemmeinsemination uden en sundhedsperson, hvis blanketten er sendt til Familieretshuset før inseminationen. Fra 1. januar 2025 er § 27 c omformuleret (lov nr. 1687 af 2024), og fra 1. januar 2026 gælder en ny bekendtgørelse om assisteret reproduktion (nr. 1452 af 1. december 2025) med 12-grænsen og reglerne om anonyme og åbne donorer.

Om reglen om forsendelse til private adresser vil ændre sig, ved ingen. I 2022 bad tre danske sædbanker om at få den ophævet, og ifølge The Local (6. februar 2022) kom loven til i juli 2018 og forhindrer sædbankerne i at sende sæd direkte til private adresser. Vi har ikke fundet nogen lovændring siden. Reglerne i denne artikel er derfor dem, der gælder i dag.

Hvornår skal du kontakte lægen eller få noget tjekket?

Kontakt din egen læge, hvis du ikke er blevet gravid inden for 1 år, eller tidligere, hvis du har mistanke om en årsag. Det er rådet på sundhed.dk.

• Efter 1 år uden graviditet. Sundhed.dk: "Du bør tage kontakt med din læge, hvis du ikke bliver gravid inden for 1 år." Ingen dansk side, vi har fundet, siger, efter hvor mange hjemmeinseminationer du skal søge hjælp, så brug den samme tommelfingerregel og tal med din egen læge.
• Tidligere, hvis der kan være en årsag. "Der er ikke grund til at vente så længe, hvis du har mistanke om, at der kan være en grund til, at du ikke bliver gravid." Lægehåndbogen nævner blandt andet kendt endometriose, en cyklus på over 35 dage og at "kvinden er > 35 år" som grunde til, at udredningen kan begynde tidligere. En regional vejledning til læger fra Region Midtjylland siger for kvinder over 35: "efter ½ års ufrivillig barnløshed".
• Vent ikke for længe, hvis du vil i det offentlige. Henvisningen til en offentlig fertilitetsklinik skal være modtaget, før kvinden fylder 40 år (Region Hovedstaden). Lykkes insemination ikke, tilbydes enlige og par op til seks gratis forsøg med reagensglasbehandling til første barn på de offentlige fertilitetsklinikker (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2024).
• Bekymret for en infektion efter sæd, der ikke er testet. Kontakt din egen læge og bed om en test. Sundhed.dk skriver om klamydia, at den "oftest ingen symptomer" giver, så "har du mistanke om smitte, skal du kontakte læge for at blive testet" (sundhed.dk).
• Advarselstegn hos en donor, du har fundet online. Pres for at have samleje i stedet for insemination, eller en donor, der ikke vil vise sine testsvar. Påstanden om, at samleje virker bedre, er ifølge det britiske tilsyn HFEA ikke sand, og ingen bør føle sig presset til at have sex med en fremmed (HFEA, på engelsk). Oplever du pres eller trusler, kan du kontakte politiet på 114, når det ikke haster, og ringe 112, hvis du har akut behov for hjælp (politi.dk).
• Får du hormoner i et forløb på en klinik? Hormonbehandling giver risiko for overstimulering af æggestokkene (OHSS), "som kan give smerter i maven, kvalme, opkastninger, forstoppelse og vægtøgning", og har du kraftige smerter, kraftig blødning, feber eller andre bekymrende symptomer, "skal du kontakte klinikken" (Odense Universitetshospital). Det britiske NHS nævner også smerter og oppustethed i maven, kvalme og opkastning, at du føler dig ved at besvime, eller at du hoster blod op, som tegn på, at du hurtigst muligt skal kontakte klinikken (NHS, på engelsk). Er klinikken lukket, så kontakt din egen læge, og uden for åbningstid lægevagten (find din regions lægevagt på sundhed.dk). Har du svært ved at trække vejret, smerter i brystet eller den øvre del af ryggen, er du meget tørstig og tisser mindre end normalt, eller hæver du op et sted på kroppen, så ring 112 (sundhed.dk, alarm 112). Det er Maia Babys forsigtighedsregel: det britiske NHS skriver, at man ved netop de tegn skal ringe efter en ambulance eller tage på skadestuen (NHS, på engelsk), og vi har ikke fundet en dansk patientside med en tilsvarende liste.

Vores guide til hvornår du kan blive gravid hjælper med timingen, mens du tæller cyklusser.

Den del, ingen prisliste dækker

Hver vej her ender samme sted: med et barn, der måske en dag vil vide, hvor det kommer fra, og en familie, der skal stå trygt juridisk.

Det er let at blive opslugt af priser pr. strå og paragrafnumre, men ingen, der læser det her, er egentlig ude at handle. Du prøver at skabe en familie.

Så tag dig god tid, og få ordentlig rådgivning først. Det er en stor beslutning. Den må gerne føles stor.

Sæddonor: ofte stillede spørgsmål

Hvor meget får en sæddonor betalt i Danmark?

Vi har ikke fundet et officielt beløb. Vævsloven har som formål "at fremme frivillig og vederlagsfri donation af humane væv og celler" (§ 1), og loven om assisteret reproduktion lader ministeren fastsætte "vilkår for kompensation" (§ 20). Den gældende bekendtgørelse om assisteret reproduktion fra december 2025 nævner ikke noget beløb.

Hvad koster donorsæd i Danmark?

På et offentligt sygehus betaler regionen donorsæden. Privat viste Copenhagen Fertility Center den 22. oktober 2026 9.000 kr. for en åben donor og 6.500 kr. for en anonym donor, og 1.500 kr. pr. gang i håndteringsgebyr, hvis du selv har købt sæden i en sædbank. European Sperm Bank skriver 775 til 1.375 euro pr. strå uden moms, plus 130 euro i forsendelse til Danmark. Inseminationen kommer oveni. Vores guide til hvad fertilitetsbehandling koster dækker den del.

Er donorsæd gratis i det offentlige?

Ja, på de offentlige sygehuse. Region Hovedstaden skriver, at patienten betaler donorsæden i speciallægepraksis, "i modsætning til behandling på hospitalerne, hvor regionen afholder udgiften". Det kræver en henvisning fra egen læge, før kvinden fylder 40 år, og gælder første og andet barn. Bliver du behandlet privat, betaler du selv donorsæden, også hvis inseminationen er gratis med henvisning.

Hvor mange børn må en sæddonor få?

I Danmark må en donors sæd højst give 12 levedygtige graviditeter hos kvinder, der bor i Danmark, for donorer rekrutteret efter 1. marts 2013, med en undtagelse for søskende (bekendtgørelse nr. 1452 af 2025, § 17). Der er ingen grænse for hele verden i dansk ret: European Sperm Bank skriver, at de fleste af dens donorer har en grænse på 75 familier i hele verden. En privat donor uden om en sædbank har ingen grænse.

Er der ulemper ved at være sæddonor?

Der er ting at tænke over. Som åben donor kan et barn få din identitet at vide, når det fylder 18 år (Lex). Du skal undersøges for blandt andet "arvelige sygdomme i familien, helbred og at de forstår konsekvenserne af at være sæddonor", og kun omkring 10 % af de mænd, der henvender sig, ender som donorer (Lex). Donerer du privat uden blanketterne fra Familieretshuset, kan du blive anset som barnets far (børneloven § 27 c).

Læs videre: nyttige guides, når du prøver at blive gravid

De her guides handler om de spørgsmål, der ofte kommer bagefter.

• Hvad koster fertilitetsbehandling? Insemination, IUI og IVF
• Two Mums, One Donor and a Positive on the Third Try: en ægte historie om to mødre og en donor (på engelsk)
• Hvornår kan man blive gravid? Det bedste tidspunkt i cyklussen
• DPO, TTC og andre fertilitetsbegreber: ordliste fra A til Å